Studentermedarbejder - Digital Marketing og Kampagner
Søborg, DK, 2860
Er du nysgerrig på digital markedsføring, annoncering og forbrugeradfærd? Vil du gerne lære, hvordan brands skaber synlighed, engagement og resultater på tværs af digitale kanaler?
Om jobbet
Vi søger en studentermedarbejder, der har lyst til at blive en del af vores digitale marketingteam og hjælpe med at drive kampagner for en række af vores brands og produkter.
Hos os får du mulighed for at arbejde med hele processen – fra idé og indhold til annoncering, optimering og analyse. Du kommer tæt på de beslutninger, der skaber vækst og får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for digital marketing i praksis.
Du vil få mulighed for at arbejde med:
- Planlægning og eksekvering af digitale kampagner
- Support på annoncering via Google, YouTube og sociale medier
- Udvikling og tilpasning af kampagnemateriale og content
- Enkel billedredigering og optimering af kreative assets
- Analyse af kampagner og digital performance
- Målgrupper, segmentering og forbrugerindsigter
- Kortlægning af forbrugerrejser og identifikation af relevante touchpoints
- Test af digitale muligheder, formater og platforme
Du vil få indsigt i, hvordan forskellige digitale kanaler spiller sammen, og hvordan man skaber relevante budskaber til de rigtige målgrupper på de rigtige tidspunkter.
Hvem er du?
Vi leder ikke efter den færdige marketingekspert, men efter en person med nysgerrighed, initiativ og lyst til at udvikle sig sammen med os. Vi søger dig, der er elsker at lære og forstå, hvorfor noget virker. Du har interesse for både mennesker, data og digitale løsninger.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse
- Har interesse for digital marketing, medier og annoncering
- Er nysgerrig på, hvad der motiverer mennesker, og hvordan digitale kanaler påvirker adfærd
- Har lyst til at arbejde med kampagner, målgrupper og kunderejser
- Synes, at data og indsigter er spændende
- Er kreativ, struktureret og ikke bange for at prøve nye ting
- Har mod på at lære nye værktøjer og teknologier
- Kan gå i dybden med en opgave
Erfaring med Google Ads, Meta, YouTube, billedredigering eller analyseværktøjer er en fordel, men ikke et krav.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Orifarms digitale marketingteam, der arbejder med alt fra websites, SEO og content til kampagner, retail media og digitale kundeoplevelser.
Som studentermedarbejder er du en vigtig del af teamet, og du får praktisk erfaring med moderne digital marketing samt mulighed for at arbejde med rigtige brands og kampagner. Dertil får du ansvar og indflydelse på egne opgaver med adgang til sparring fra erfarne kolleger. Du kan forvente en lærerig hverdag med høj faglighed og god stemning.
Hvorfor skal du arbejde hos Orifarm?
Som studentermedhjælper hos Orifarm vil du blive en del af vores studenternetværk, SNO, bestående af 70 talentfulde studentermedhjælpere med forskellige uddannelsesbaggrunde. SNO arrangerer både sociale og faglige begivenheder, der giver dig mulighed for at udvide dit netværk på tværs af funktioner.
Derudover vil du som studentermedhjælper ikke kun opleve et spændende studiejob, hvor du kan anvende teori i praksis, men også have mulighed for at komme i praktik eller måske endda samarbejde om bachelor- eller specialeprojekter. Hos os får du en god og lærerig start på din professionelle rejse!
Vi betragter feedbackkultur som en grundlæggende del af vores arbejdsmiljø. Når vi når vores målsætninger, belønner vi alle medarbejdere, inklusiv studentermedhjælpere, med en bonus som anerkendelse af den samlede indsats på tværs af funktionerne.
Om Orifarm
I Orifarm stræber vi efter at bringe sunde dage til de mennesker og samfund, vi hjælper, ved at gøre moderne medicin til en bedre forretning for de mennesker og de samfund, vi bidrager til. Med afsæt i vores vision ønsker vi at skabe adgang til prisvenlige lægemidler af høj kvalitet ved at udfordre markeder og altid søge nye muligheder. Med vores kerneværdier i spidsen, sørger vi altid for at have fokus på ansvarlighed og altid med vores kunder som centrum for vores opmærksomhed. Alt vi gør er drevet af vores eneste formål:
For as many as possible, as healthy a day as possible.
I dag er Orifarm Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler med over 2400 medarbejdere.
Vi opfordrer alle til at ansøge
Hos Orifarm byder vi folk fra alle baggrunde velkomne, da vi tror på, at de bedste resultater kommer fra et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø. Vores mål er at fremme en kultur, hvor forskellige perspektiver og færdigheder driver innovation og bidrager til en bæredygtig fremtid. Ved at skabe et sådant miljø er vi overbeviste om, at vi sammen kan opnå bedre resultater.
Lokation
Søborg, ca. 15 timer om ugen.
Ansøgningsfrist
As soon as possible.
Vi er ofte på udkig efter nye medarbejdere, der kan bidrage til vores vækst og derfor har vi muligvis andre muligheder, der er interessante for dig? Følg os på LinkedIn og modtag opdateringer omkring vores forretning og jobmuligheder.