Studentermedhjælper til event, salg og service
Odense, DK, 5260
Er du en proaktiv og energisk studerende med en passion for events? Har du flair for salg og lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger til vores team!
Alsidig stilling som bidrager til at styrke dine kompetencer inden for event, salg og service
Vi søger en studentermedhjælper, der brænder for at få praktisk erfaring med planlægning og eksekvering af events. Du vil assistere vores Event koordinator i alt fra forberedelse til gennemførelse af events samt diverse ad hoc opgaver. Kort sagt en ægte blæksprutte, der kan jonglere mange forskellige opgaver og samtidig arbejde selvstændigt og initiativrigt.
Din hovedopgave bliver at tiltrække nye kunder til vores mødefaciliteter og sikre en fremragende kundeservice samt
- Opsøge nye kunder
- Forberede og afvikle kundeevents
- Dekorative opgaver
- Proaktivt håndtere varierende opgaver og udfordringer, som kan opstå i forbindelse med andre ad hoc opgaver.
Du kommer til at blive en del af Family Office, hvor du refererer til Event Coordinator, Helle Offersen.
En kreativ profil med et højt drive
Vi leder efter en kandidat, der måske har tidligere erhvervserfaring og er godt i gang med sine studier indenfor f.eks. serviceøkonom, international hospitality management, handel, markedsføring eller sport management.
Det er vigtigt, at du er detaljeorienteret og har evnen til at håndtere vigtige ansvarsområder. Du skal ligeledes besidde stærke interpersonelle færdigheder, der gør dig i stand til at agere og kommunikere effektivt i sociale sammenhænge. Derudover forventes det, at du kan tænke hurtigt og finde løsninger, når behovet opstår.
Det er vigtigt, at du kan skrive og tale engelsk på et professionelt niveau.
Hvem er Habico Invest?
Habico Invest er Family Office for Bøgh-Sørensen familien, stifterne af Orifarm A/S. Vi består af et mindre team, som leverer gode resultater og jævnligt holder interne sociale arrangementer.
Vores kontor er integreret i Orifarms faciliteter i Odense, og du vil derfor indgå i et tæt samarbejde med Orifarm-organisationen.
Den forventelige arbejdstid er 10 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder og mulighed for mere i ferieperioder.
Du kan nyde en god kantine med forskellige lækre og sunde måltider på vores kontorer og drage fordel af den massageservice, der er tilgængelig på vores kontor i Odense.
Hvis du har brug for yderligere information om jobbet, kan du kontakte Helle Offersen på heoff@habicoinvest.com
Vi opfordrer alle til at ansøge
Hos Habico Invest byder vi mennesker fra alle baggrunde velkommen og anerkender, at de bedste resultater kommer fra en mangfoldig og inkluderende arbejdsstyrke og miljø. Vores forpligtelse er at skabe et miljø, hvor forskellige perspektiver og færdigheder driver innovation og bidrager til en bæredygtig og inkluderende fremtid. Ved at skabe et sådant miljø er vi overbeviste om, at vi kan opnå exceptionelle resultater sammen. Vi går ind for lige rettigheder, og alle kvalificerede ansøgere bliver taget i betragtning til stillingen uanset race, religion, køn, herunder seksuel orientering og kønsidentitet, nationalitet, handicap eller nogen anden karakteristika, der er beskyttet af nationale, statslige eller lokale lovgivninger.
Arbejdssted
Odense
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt