Økonomiansvarlig/Head of Finance

Category:  Finance
Country/Region:  DK
Location: 

Odense S, DK, 5260

Vi søger en selvstændig og erfaren Head of Finance/Økonomiansvarlig med en stærk finansiel baggrund og stærke regnskabskundskaber, der trives i en dynamisk hverdag og ønsker at tage ansvar for Finance funktionen i Habico Invest, et søsterselskab til Orifarm Group, og en spændende og velkapitaliseret investeringsvirksomhed i vækst.

Om jobbet

Som Head of Finance/Økonomiansvarlig hos Habico Invest får du en alsidig og bred rolle, der strækker sig lige fra den overordnede styring og videreudvikling af Finance funktionen til den løbende bogføring og håndtering af praktiske opgaver omkring indrapportering af udgifter, skattebetaling mv. Jobbet er kendetegnet ved stor selvstændighed og mulighed for at præge processer og arbejdsgange med udgangspunkt i de veletablerede finansprocesser i Orifarm Group. Du vil arbejde tæt sammen med de investeringsansvarlige, og du får ansvaret for at sikre præcise og rettidige regnskaber samt økonomisk rådgivning og rapportering i tråd med resten af koncernen.

 

Dine primære opgaver vil være:

  • Løbende finansrapportering samt bogføring, herunder håndtering af ind- og udbetalinger, afstemning af konti samt værdipapirdepoter.
  • Koordinere måneds- og årsrapport med Orifarm Groups samlede Corporate Finance afdeling.
  • Finansiel rådgivning samt bidrage til udarbejdelse af analyser af investeringer og aktivporteføljer
  • Håndtering af moms og afgifter samt skat og selvangivelser.
  • Optimering og videreudvikling af de finansielle processer og værktøjer i virksomheden
  • Løbende sparring med og support af ejerfamilien såvel som øvrige ansatte i Family Office.

 

Hvem er du?

Du er en erfaren økonomiprofil med solide rådgivnings- og regnskabskundskaber, eksempelvis kan du have revisorbaggrund eller solid erfaring fra finansfunktionen i mindre eller mellemstore virksomheder eller Family Offices. Kendskab til årsregnskaber, afgifter, selvangivelser og skattemæssig håndtering af værdipapirer og porteføljeinvesteringer er en fordel, men ikke et krav. Har du erfaring med ERP-systemer, vil det ligeledes være en styrke.

Du trives i en hverdag med forskelligartede opgaver, arbejder struktureret og har sans for detaljen. Samtidig bidrager du med engagement og samarbejdsevner.

 

Derudover forventer vi, at du:

  • Kan samarbejde med forskellige stakeholders på tværs af organisationen.
  • Er fleksibel og bevarer overblikket, selv i perioder med højt tempo.
  • Trives i et dynamisk miljø med stor kontaktflade.
  • Er optaget af kontinuerligt at levere høj kvalitet og tager ansvar for dine opgaver.
  • Har stærke kommunikative færdigheder på dansk og engelsk.
  • Har erfaring med finansielle processer, værktøjer samt Excel.

 

Om Habico Invest

Habico Invest A/S er Bøgh-Sørensen-familiens dedikerede Family Office. Familien er stiftere af Orifarm-koncernen. Vores primære fokus er at forvalte og udvikle familiens brede investeringsaktiviteter, som omfatter blandt andet Hans’ Wine Club – www.hanswineclub.com og Scuderia Faggio – www.scuderiafaggio.com. Vi arbejder ud fra en langsigtet og værdibaseret investeringsfilosofi og befinder os i øjeblikket i en vækstfase med ambitioner om at udvide både vores kompetencer og vores indflydelse. Kontoret er placeret sammen med Orifarms faciliteter i Odense, hvilket giver mulighed for et tæt samarbejde med Orifarm-organisationen. Vores lille, engagerede team drives af integritet, høj faglighed og et stærkt fokus på at levere rådgivning og resultater i absolut topklasse.

Lokation
Odense -  Med mulighed for hybrid

 

Ansøgningsfrist 

Der vil løbende blive afholdt samtaler.