Kantineassistent

Category:  Administration
Country/Region:  DK
Location: 

Odense, DK, 5260

Vi leder efter en ansvarlig, servicemindet og kvalitetsbevidst kantineassistent til at fremstille en spændende salatbar i samråd med kokken, hjælpe i opvasken og køre med mødeservice. Udover at være engageret i dit arbejde brænder du for at give folk en god oplevelse. Er du dygtig til at prioritere dine opgaver og holde humøret højt, selv når der er travlt? Så kunne du måske blive vores nye kantineassistent i Orifarm Group A/S’ private kantine.

 

Vedligeholde og bidrage til udvikling af vores høje niveau i kantinen

Der er tale om en stilling på 37 timer hvor du får ansvaret og medvirker til at vedligeholde og udvikle vores høje standarder i kantinen. Du vil blive en del af et proaktivt og ambitiøst team på i alt 8 personer, herunder 6 kokke, 1 assistent og dig selv. Sammen står vi for at tilberede mad fra bunden til ca. 450 forventningsfulde kolleger dagligt. Du får et stort medansvar for bl.a. salatbar, mødeservice, opvask og varebestilling.

 

Din profil

  • Du har erfaring fra køkkenbranchen, gerne fra kantineområdet
  • Du har energi og lyst til at gå til hånde, hvis det brænder på.
  • Du trives med forandringer og motiveres af nye ideer
  • Du arbejder hurtigt, struktureret og sætter altid fokus på kvalitet
  • Du har en positiv attitude, en god energi og bidrager positivt til teamet
  • Du ser rengøring, oprydning og opvask som en naturlig del af arbejdet og tager ansvar
  • Du har kendskab til Outlook

 

Vi tilbyder

  • Gode og velordnede arbejdsforhold
  • Firmabetalt pensionsordning
  • Alsidige og faglige udfordringer
  • Et job hvor du selv har stor indflydelse på din hverdag
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kollegaer
  • Arbejdstiden er som udgangspunkt 07.00-15.00

 

Om Orifarm

Alle skal have adgang til moderne medicin. Høje priser eller manglende adgang til lægemidler bør aldrig påvirke vores mulighed for at modtage behandling eller lindring og leve et sundt liv. I Orifarm stræber vi efter at bringe sunde dage til de mennesker og samfund, vi hjælper, ved at gøre moderne medicin til en bedre forretning for de mennesker og de samfund, vi bidrager til. Med afsæt i vores vision ønsker vi at skabe adgang til prisvenlige lægemidler af høj kvalitet ved at udfordre markeder og altid søge nye muligheder. Med vores kerneværdier i spidsen, sørger vi altid for at have fokus på ansvarlighed og altid med vores kunder som centrum for vores opmærksomhed. Alt vi gør er drevet af vores eneste formål:

For as many as possible, as healthy a day as possible.

 

Vores historie går tilbage til 1994, hvor Orifarm blev grundlagt i Danmark af Hans & Birgitte Bøgh-Sørensen. Siden dengang er Orifarm vokset fra at være en lille ni-personers virksomhed til i dag at være en international virksomhed, der opererer på globalt plan i 13 forskellige lande. I dag er Orifarm Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler med over 2200 medarbejdere.

 

Vi tilbyder

I Orifarm ved vi at vores vækst har rødder i væksten af vores medarbejdere. Vi er en ambitiøs organisation, der bærer præg af en iværksætter kultur og vi hylder både hjerner og hjerter med gå-på-mod. Vores hemmelighed bag succesen? At værdsætte hvordan forskellige færdigheder kan spille sammen, så vi i fællesskab danner rammerne for rejsen. Hvad end du spiller en direkte eller indirekte rolle i at indfri vores målsætning, kommer du til at bidrage ved brug af dine egenskaber, personlige såvel som professionelle. I Orifarm vil din personlige vækstrejse blive skabt ud fra dit eget bidrag til at gøre hverdagen sund for så mange som muligt.