HR Administrator

Category:  People & Culture
Country/Region:  DK
Location: 

Odense, DK, 5260

Orifarm leder efter en erfaren HR administrator, som sammen med resten af teamet håndterer en bred vifte af administrative opgaver og sikrer en gnidningsfri drift af HR operations. Som vores nye teammedlem vil du være en af medarbejdernes primære kontakter ved HR-relaterede spørgsmål samt have en betydelig rolle i at opretholde nøjagtige og opdaterede medarbejderregistre.

 

Om jobbet

Som HR administrator vil du blive en del af HR Operations og Compensation & Benefits teamet, som er en integreret del af People & Culture. Du vil spille en afgørende rolle ved at sikre en gnidningsfri drift af HR processer. Du vil være den primære kontakt for medarbejdere vedrørende HR-relaterede spørgsmål samt være ansvarlig for og hands-on på udformning af kontrakter, kontrakttillæg og opsigelser mv. Derudover vil du spille en afgørende rolle i at opretholde nøjagtige medarbejderregistre ved at opdatere og vedligeholde medarbejderinformation i SuccessFactors og udarbejde rapporter på baggrund heraf.

 

Yderligere forventes det, at du:

  • Digitaliserer processer og opgaver, hvor det er hensigtsmæssigt
  • Udarbejder politikker og sikrer implementering heraf
  • Driver eller fungerer som tovholder på mindre projekter på tværs af organisationen

 

Hvem er du?

Vi forestiller os at du har 5-10 års erfaring inden for lignende stillinger, hvor du har opnået værdifuld indsigt i systemer som SuccessFactors, WorkDay eller tilsvarende. Din ekspertise inkluderer en dybdegående forståelse af overenskomster indenfor timelønsområdet samt kendskab til ansættelsesforhold både for funktionærer og timelønnede. Endvidere mestrer du basislovgivning som funktionær- og ferielovgivning. Har du kendskab til refusioner vil det være et plus.

 

Som person er du kendetegnet ved at være detaljeorienteret og struktureret, samtidig med at du har en sense of urgency. Du trives både med at arbejde selvstændigt og som en del af et team, og kan navigere i en organisation præget af løbende forandringsprocesser, men samtidig kan bidrage konstruktivt til at forme nye processer.

 

Derudover:

  • Behersker du dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • Har solid erfaring med Microsoft Office, særligt Excel og Word
  • Kan samarbejde på tværs af geografier

 

Hvem er vi?

Du vil blive en del af HR Operations og Compensation & Benefits teamet, som på nuværende tidspunkt består af 8 medarbejdere, hvoraf 5 af disse er tilknyttet kontoret i Odense, mens resten befinder sig i Søborg, Tyskland, og Polen.

 

Vi er et ambitiøst team i et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og et godt kollegialt fællesskab.

 

Om Orifarm

Alle skal have adgang til moderne medicin. Høje priser eller manglende adgang til lægemidler bør aldrig påvirke vores mulighed for at modtage behandling eller lindring og leve et sundt liv. I Orifarm stræber vi efter at bringe sunde dage til de mennesker og samfund, vi hjælper, ved at gøre moderne medicin til en bedre forretning for de mennesker og de samfund, vi bidrager til. Med afsæt i vores vision ønsker vi at skabe adgang til prisvenlige lægemidler af høj kvalitet ved at udfordre markeder og altid søge nye muligheder. Med vores kerneværdier i spidsen, sørger vi altid for at have fokus på ansvarlighed og altid med vores kunder som centrum for vores opmærksomhed. Alt vi gør er drevet af vores eneste formål:

 

For as many as possible, as healthy a day as possible.

 

Vores historie går tilbage til 1994, hvor Orifarm blev grundlagt i Danmark af Hans & Birgitte Bøgh-Sørensen. Siden dengang er Orifarm vokset fra at være en lille ni-personers virksomhed til i dag at være en international virksomhed, der opererer på globalt plan i 13 forskellige lande. I dag er Orifarm Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler med over 2200 medarbejdere.

 

Vi opererer indenfor syv forskellige forretningsområder: Over the Counter (OTC), Consumer Healthcare, Generics, Promotional Rx, Unlicensed Medicines, Parallel Import and Clinical Trials Supplies (CTS). Derudover har vi stort fokus på nye forretningsmuligheder og synergetiske M&A for at yderligere at øge vores tilbud.

 

Vi tilbyder

I Orifarm ved vi at vores vækst har rødder i væksten af vores medarbejdere. Vi er en ambitiøs organisation, der bærer præg af en iværksætter kultur og vi hylder både hjerner og hjerter med gå-på-mod. Vores hemmelighed bag succesen? At værdsætte hvordan forskellige færdigheder kan spille sammen, så vi i fællesskab danner rammerne for rejsen. Hvad end du spiller en direkte eller indirekte rolle i at indfri vores målsætning, kommer du til at bidrage ved brug af dine egenskaber, personlige såvel som professionelle. I Orifarm vil din personlige vækstrejse blive skabt ud fra dit eget bidrag til at gøre hverdagen sund for så mange som muligt.

 

Vi anser vores feedbackkultur som en fundamental del af hver eneste medarbejders mulighed for læring og udvikling. Og når vi opnår gode resultater i fællesskab, er alle medarbejdere, også studentermedhjælpere, selvfølgelig en del af vores bonusordning.

 

Lokation

Du kommer til at have din primære dagligdag på Orifarms hovedkontor i det sydlige Odense. Vi lægger vægt på en fleksibel hverdag, hvor alle medarbejdere har mulighed for at arbejde hjemmefra to gange om ugen, såfremt det er et ønske for medarbejderen og det stemmer overens med pågældende opgaver.

 

 

Har du brug for yderligere information?

Hvis du har brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Inge Fahnøe på INFAH@orifarm.com eller +45 81 88 41 27.

 

Vi er ofte på udkig efter nye medarbejdere, der kan bidrage til vores vækst og derfor har vi muligvis andre muligheder, der er interessante for dig? Følg os på LinkedIn og modtag opdateringer omkring vores forretning og jobmuligheder: https://www.linkedin.com/company/orifarm

 

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt