Tekniker til Orifarm Manufacturing Hobro

Category:  Production
Country/Region:  DK
Location: 

Hobro, DK, 9500

Tekniker til teknisk afdeling - vedligehold og udvikling af farmaceutisk produktions- og procesudstyr til Orifarm Manufacturing Hobro

Har du en baggrund som industrielektriker, automatiktekniker eller tilsvarende? Og har du lyst til at indgå i et team med 6 dygtige kolleger, der sikrer udvikling og høj tilgængelighed på vores højteknologiske lokaler og produktionsudstyr?

 

Så har du muligheden for at blive en del af Orifarms tekniske team, hvor du i tæt samarbejde med teamet og eksterne leverandører, udover at sikre oppetid på udstyr og lokaler, også kontinuerligt vil skulle bidrage til at forny og udvikle vores processer og udstyr.

 

Om jobbet

Vedligehold og udvikling af processer og produktionsudstyr

Stillingen indbefatter daglige operationelle opgaver indenfor ventilation, køl, mekanisk og elektrisk fejlsøgning m.v.  Derudover vil du indgå som et vigtigt projektmedlem i vores automatiserings- og renoveringsprojekter både ifm. lokaler, produktionsudstyr såvel som køl/ventilation og vil løbende modtage intern træning af dygtige kollegaer.

 

Dit primære ansvar er, i samarbejde med resten af teamet, at tilsikre, at vores lokaler og produktionsudstyr til stadighed er velfungerende og holder en meget høj oppetid. Dine vigtigste opgaver inkluderer:

  • Udførelse af forebyggende vedligehold
  • Reparation og vedligehold
  • Styringsbeskrivelser på ventilation og øvrige forsyninger
  • Energioptimering på køl og ventilation
  • Deltage i kvalificering af lokaler, udstyr og forsyninger
  • Datainstallationer
  • Projektmedlem ifm. automatiserings– og digitaliseringsprojekter
  • Test og dokumentation – der er meget høje kvalitets- og dokumentationskrav
  • På sigt koordinering og eksekvering af større ombygningsprojekter

 

Hvem er du?

Industrielektriker, automatiktekniker eller tilsvarende
Du har en teknisk baggrund og solid viden om og erfaring med både køl/ventilation, drift og vedligehold af produktionsanlæg samt installering af nye anlæg.  

 

Det er ikke et krav, at du har erfaring fra medicinalbranchen, men vi lægger vægt på, at du:

  • Har god viden og erfaring med ventilationsstyring
  • Har god viden og erfaring i automation
  • Har kendskab til PLC styringer i forbindelse med fejlsøgning
  • Har viden om - og erfaring med opbygning af industrinetværk
  • Er flydende i dansk samt taler og skriver engelsk
  • Er nysgerrig og initiativrig
  • Er selvstændig og har drive
  • Er en teamplayer
  • Er fleksibel både ift. arbejdstid og opgaver

 

Hvem er vi?

På fabrikken i Hobro er vi 65 ansatte, som producerer og kvalitetssikrer en bred portefølje af bulk tabletter. Produkterne er både receptpligtige og OTC. Fabrikken er kendetegnet ved en uformel atmosfære og fokus på sikkerhed. Vi lægger stor vægt på kvalitet og levering til tiden.

 

Om Orifarm

Alle skal have adgang til moderne medicin. Høje priser eller manglende adgang til lægemidler bør aldrig påvirke vores mulighed for at modtage behandling eller lindring og leve et sundt liv. I Orifarm stræber vi efter at bringe sunde dage til de mennesker og samfund, vi hjælper, ved at gøre moderne medicin til en bedre forretning for de mennesker og de samfund, vi bidrager til. Med afsæt i vores vision ønsker vi at skabe adgang til prisvenlige lægemidler af høj kvalitet ved at udfordre markeder og altid søge nye muligheder. Med vores kerneværdier i spidsen, sørger vi altid for at have fokus på ansvarlighed og altid med vores kunder som centrum for vores opmærksomhed. Alt vi gør er drevet af vores eneste formål:

 

For as many as possible, as healthy a day as possible.

 

Vores historie går tilbage til 1994, hvor Orifarm blev grundlagt i Danmark af Hans & Birgitte Bøgh-Sørensen. Siden dengang er Orifarm vokset fra at være en lille ni-personers virksomhed til i dag at være en international virksomhed, der opererer på globalt plan i 13 forskellige lande. I dag er Orifarm Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler med over 2200 medarbejdere.

 

Vi tilbyder

I Orifarm ved vi at vores vækst har rødder i væksten af vores medarbejdere. Vi er en ambitiøs organisation, der bærer præg af en iværksætter kultur og vi hylder både hjerner og hjerter med gå-på-mod. Vores hemmelighed bag succesen? At værdsætte hvordan forskellige færdigheder kan spille sammen, så vi i fællesskab danner rammerne for rejsen. Hvad end du spiller en direkte eller indirekte rolle i at indfri vores målsætning, kommer du til at bidrage ved brug af dine egenskaber, personlige såvel som professionelle. I Orifarm vil din personlige vækstrejse blive skabt ud fra dit eget bidrag til at gøre hverdagen sund for så mange som muligt.

 

Vi anser vores feedbackkultur som en fundamental del af hver eneste medarbejders mulighed for læring og udvikling.

 

Vi opfordrer alle til at ansøge

Hos Orifarm byder vi folk fra alle baggrunde velkomne, da vi tror på, at de bedste resultater kommer fra et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø. Vores mål er at fremme en kultur, hvor forskellige perspektiver og færdigheder driver innovation og bidrager til en bæredygtig fremtid. Ved at skabe et sådant miljø er vi overbeviste om, at vi sammen kan opnå bedre resultater.

 

Lokation

Apotekerstien 9, DK-9500 Hobro

 

Har du brug for yderligere information?

Hvis du har brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte leder af teknisk afdeling, Per K. Andersen, på +45 27779783.

 

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt.